FREJA ROSE

-Autoriseret psykolog

FREJA ROSE

-Autoriseret psykolog

Home  >> Om psykologen

Om psykologen

Freja Rose Sørensen

Jeg er uddannet cand.psych. ved Københavns Universitet i 2011 og autoriseret som psykolog af Psykolognævnet. Jeg har mange års erfaring med psykoterapi både fra psykiatrien og privat praksis og jeg er specialist i Compassion Fokuseret Terapi. Mine fokusområder er især belastningstilstande som stress og angst, samt barndomstraumer, selvværdsproblematikker, tankemylder og udfordringer i arbejds- og familielivet. Jeg har desuden meget erfaring med at hjælpe mennesker, der har været- eller er i et psykisk voldeligt forhold. Det kan fx være et parforhold med psykisk vold, eller hvis man er vokset op med en psykisk voldelig forælder eller oplever psykisk vold på arbejdet. 

Endvidere arbejder jeg en hel del med unge og de vanskeligheder, der især kan være forbundet med det at være ung. Dette kan være problemer i forhold til at være ved at blive voksen, problemer ift. kærester, venner, skole, uddannelse eller familie, og problemer med ensomhed, selvværd, jalousi, eksamensangst eller social angst. Jeg bestræber mig altid på at være omsorgsfuld og empatisk i min terapeutiske tilgang og finder det vigtigt at inddrage de ressourcer, mine klienter har, så man kan anvende disse til at klare de ting, der måtte være svære.

Jeg interesserer mig meget for tilknytningen mellem mennesker og bruger denne tilgang til at synliggøre betydningen af relationer til andre i det enkelte menneskes liv – og til at undersøge, hvordan relationer kan udvikles. Jeg er også optaget af, hvordan man med udgangspunkt i konkrete situationer og tankemønstre kan bryde med ellers fastlåste situationer. Desuden bruger jeg ofte meditative metoder eller andre konkrete øvelser i mit terapeutiske arbejde for derigennem at kunne arbejde med at skabe indre ro og klarhed og måske kunne finde nogle svar i sig selv, som normalt er sværere at komme frem til. Det er af stor vigtighed for mig, at det føles rart og trygt at komme i terapien, og jeg gør mig altid umage med at du som klient føler dig mødt og godt tilpas hos mig, uanset hvilken problemstilling du kommer med.

Kontakt

Ring

30313318

CVR

34654271

Skriv

kontakt@psykolog-frejarose.dk

Find klinikken

Over Bølgen 2A, 1. sal, 2670 Greve