FREJA ROSE

-Autoriseret psykolog

FREJA ROSE

-Autoriseret psykolog

Home  >> Panikangst

Panikangst

Panikangst er et voldsomt angstanfald, som kan virke meget skræmmende at opleve. Det kan føles som om, at angsten opstår uden nogen egentlig grund og ganske pludseligt. Man kan tro, at man skal dø, er ved at blive sindsyg eller er ved at få et hjertestop. Heldigvis er det ufarligt at have et angstanfald, og når man søger hjælp for det, hvilket er meget vigtigt at gøre, så vil man oftest finde frem til den bagvedliggende grund til panikangsten.

Symptomer på panikangst kan være:

Hjertebanken
Åndenød
Sveden
Brystsmerter
Kvalme
Kvælningsfornemmelse
Svimmelhed
Prikken og stikken samt følelsesløshed især omkring munden og i arme og ben

Når man har et anfald af panikangst føles det så voldsomt grundet de kraftige fysiske symptomer, og det kan virke næsten umuligt at forstå, at det er helt ufarligt, når nu det føles så farligt. Kroppen er i fuldt alarmberedskab og man kan ikke tænke klart. Ofte følger der med anfald af panikangst en masse negative tanker og frygt for, at det sker igen, og dermed kan det blive en ond cirkel, hvor selve angsten for anfaldene kan udløse flere anfald.

Behandling af panikangst foregår bl.a. ved at man indlærer metoder til at kunne berolige sig selv, så angstanfaldene kan mildnes eller helt tages i opløbet. Det er også en del af behandlingen at finde årsagerne til panikangsten og få styr på de tanker og følelser, der er relateret til angsten. Hvis angsten virker invaliderende på ens liv, så man ikke kan gøre det, man gerne vil, vil der også være en træning i at opøve evnen til at kunne foretage sig det, man gerne vil i livet, uden at man hæmmes af angsten. Med træning, øvelser og forståelse for angsten bliver man i stand til (igen) at kunne have kontrollen over sit liv.

Kontakt

Ring

30313318

CVR

34654271

Skriv

kontakt@psykolog-frejarose.dk

Find klinikken

Valby Tingsted 7, 2500 Valby