Sorgprocessen, som beskrevet af den schweiziske psykolog Elisabeth Kübler-Ross, består traditionelt af fem faser. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle oplever disse faser på samme måde eller i samme rækkefølge, og nogle mennesker kan opleve andre følelser og reaktioner i forbindelse med deres sorg. Her er en oversigt over de fem faser:

1. Fornægtelse: I den første fase nægter mange mennesker virkeligheden af tabet. Det kan være svært at acceptere, at noget eller nogen, vi elskede, er væk. Dette kan give en følelse af chok og en tendens til at forsøge at undgå smerten.

2. Vrede: Når fornægtelsen begynder at aftage, kan vrede opstå. Man kan føle sig vred på sig selv, på den person, der er gået bort, på skæbnen eller på andre omkring sig. Dette er en naturlig reaktion på følelsen af magtesløshed og uretfærdighed.

3. Forhandling: I denne fase søger mange en måde at forhandle med smerten på. De kan begynde at tænke på “hvad hvis” scenarier eller forsøge at finde måder at vende tilbage til, hvordan tingene var før tabet. Det er en måde at håndtere følelsesmæssig smerte og usikkerhed på.

4. Depression: Depressionens fase involverer ofte en følelse af dyb tristhed og fortvivlelse. Det er normalt at føle sig nedtrykt, apatisk og ensom. Dette er en tid, hvor man kan have brug for ekstra støtte og omsorg.

5. Accept: Den sidste fase er accept, hvor man begynder at acceptere realiteten af tabet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at smerten forsvinder fuldstændigt, men at man begynder at finde en måde at leve med tabet på og bevæge sig videre i sit liv igen.
Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke er en lineær proces, og mennesker kan opleve disse faser i forskellig rækkefølge eller gentage dem. Nogle mennesker kan også opleve forskellige faser i forskellige intensiteter. Der er ingen “rigtig” måde at sørge på, og det er en individuel oplevelse, der varierer fra person til person. Professionel omsorg og støtte og tid til at bearbejde sorgen kan hjælpe med at lette denne proces.